Uncategorized

Ebog om 7 råd til mere kærlighed

7 TRIN TIL AT LEVE MED KÆRLIGHED TIL SIG SELV

I dag er stress desværre en af de største årsager til at folk bliver syge, og jeg tror ikke at antallet af mennesker med stress falder, før folk begynder at mærke dem selv. Vores krop er en oplysende mekanisme som kan give os svar på hvordan vi virkelig har det – hvis vi altså ved, hvordan vi skal mærke efter.

Især kvinder går ned på grund af stress, og en af grundene til det kollaps er at vi igennem mange år har været en væsentlig faktor i udviklingen af samfundet. I slutningen af 60’erne kom vi ud på arbejdsmarkedet, og mor-rollen ville vi jo stadig gerne varetage på bedste vis. Jeg tror at mange kvinder mærkede en kæmpe konflikt i dem selv på det tidspunkt.

I dag er det ret almindeligt, at kvinder har fuldtidsjob og børn. Der er knald på døgnets 24 timer. Udover at vi har en travl hverdag, er vores job blevet meget mere krævende for vores hjerner. Vi skal forholde os til mange flere ting i dag, end vi skulle tidligere da vi sad på en fabrik og monotont lavede den samme bevægelse dag ud og dag ind. Opfattelsen af at vi ikke får stress af for mange opgaver lyder i mine ører helt korrekt. Det er ikke for mange opgaver der er skyld i stressen, men snarere at vi ignorerer kroppens signaler når vi føler os stresset. Vi er så meget i vores hoveder hver dag at kroppen bare er nødt til at følge med, og ringer den med klokken, skruer vi ned for lyden.

Derfor er det vigtigt at kroppen bliver vores fortrolige som vi kan spørge til råds. Når vi skruer op for lyden og lytter til kroppen, bliver den et redskab i kampen mod stress og begynder at få en helbredende virkning på os.

Jeg har haft stresssymptomer – mange af dem – men jeg er ikke gået ned med stress. Jeg er smuttet udenom et sygeleje, fordi jeg har spurgt min krop til råds hver eneste gang jeg har truffet en beslutning. Jeg har mærket godt efter om følelsen var god eller dårlig, og jeg har været tro mod den følelse jeg nu fik. Troskaben mod følelsen er mindst ligeså vigtig som selve følelsen – er man tro mod følelsen, er man tro mod sig selv, og er man tro mod sig selv, undgår man at gå ned med stress.

Mens jeg sad og skrev denne bog, gik det op for mig at jeg kan skitsere 7 råd som har hjulpet mig til at springe den syge stress over. Jeg fortæller om de 7 trin i mit foredrag ”Få dig dog et job!”

Disse 7 trin kan du købe som Ebog – for 59 kr. – betal via mobilepay 40971142 og sms mig en mailadresse.

Med masser kærlighed

Camille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *