“Få dig dog et job”

Læs anmeldelser lidt længere nede.

Køb bogen “Få dig dog et job!”

Koster 250 kr. – 39 kr. i porto – i alt 289,- kr.

Pengene overføres via mobilepay, 40971142

Konto nr.: 9304, 4585 800 126

Bogen sendes umiddelbart efter at pengene er modtaget.

Udfyld venligst nedenstående

Var i Radio Køge mandag den 5. februar

 

Blogindlæg om min bog:

Heidi K. Schubert:

EN REDAKTØRS BEKENDELSER

Et manus, en opdagelsesrejse og en glæde for livet.

På fredag udkommer Camille Hammerichs debutbog; Få dig dog et job! Jeg har redigeret bogen – men, som du kan læse længere nede, er den oplysning knap så vigtig.

De seneste par år har jeg gentagne gange stillet mig selv et afgørende spørgsmål: Hvad gør mig glad? Ikke forstået ud fra et intellektuelt perspektiv (for der kan jeg nemt komme med et mægtigt epos) men forstået ud fra en kropslig og mærkbar følelse. Hvordan mærker jeg glæde? Hvordan integrerer jeg den mærkbart i min hverdag, og hvor kan jeg finde den når jeg synes jeg har ledt efter den i dagevis?

Alt som processen med redigeringen af bogen skred frem, gik det op for mig at det manus jeg sad med styrede mig direkte hen til svarene. Mit skrive- og redigeringsarbejde blev pludselig en personlig opdagelsesrejse, og jeg var ombord på mit eget skib med et kompas i hånden som jeg drejede for at se hvor pilen førte mig hen.

Tankerne, metoderne og redskaberne i Camilles bog trængte igennem mit professionelle filter, og jeg måtte til sidst overgive mig til en personlig udvikling og lærdom. Jeg lærte værdien af min egen glæde at kende i det små og store hver dag, og jeg blev et mere oplyst menneske i processen.

Jeg har en mor som sjældent viser sine følelser over for mig – hvis jeg har brug for et jeg elsker dig, skal jeg nærmest tvinge det ud af hende, hvilket jeg sjældent gør, for sorgen i mig er stor og minder mig om at jeg savner at høre ordene.

I arbejdet med Camilles bog opdager jeg for første gang hvordan min mor viser mig kærlighed, og nu hører jeg min mors stemme sige at hun elsker mig hele tiden. Hvordan jeg kom frem til den viden, må du læse om i Få dig dog et job!

Bogens rum er autentisk og levende og den lærer dig, mig og os at sigte mod de handlinger, oplevelser, relationer, job og parforhold som gør os sjæleglade. Bogen lukker vinduet op til kroppen og følelserne så nye vinde fra vores indre får plads og råderum, og den møder os der hvor livet leves – i kærligheden til os selv og andre.

Camille Hammerichs Få dig dog et job! udkom d. 8/6/2018 og E-bogen udkommer  d. 20/6/2018.

Silende emojis til alle –

H

Anmeldelser;

Martin Hausgaard Petersen:

Kære Camille
Først og fremmest: Et Stort Tak for din bog, Du gør det godt👏👏
Sikken en god bog, det er fantastisk at læse din historie, og samtidig få en masse redskaber med sig, FEDT👏👍 der er rigtig meget i din historie jeg selv kan realitere til og derfor føler jeg dine redskaber ligger lige til højrebenet, tusind tak👏👏

Maibritt Nøhr:

Hej Camille hvor er det altså en ret interessant bog om dig og dit liv samt hvilke konsekvenser det har medført. Wow siger jeg bare, visse sider du beskriver kan jeg sagtens nikke genkendende til. Du gir et godt skub til mig. Tak for dine ord til mig i bogen �

Lone Hoffman:

Fantastisk inspirerende, åbenhjertig, kærlig, lærerig bog som har vist mig en masse muligheder til min vej fremad, men også at jeg er på rette vej i de valg jeg har truffet indtil nu. Kan kun varmt anbefales at læse Camilles bog �

Inge Kristensen:

Jeg er vild med bogen……som tidligere stressramt viser Camille mig så tydeligt, hvor vigtigt det er at leve efter sine værdier, og det som hjertet fortæller os. Jeg er så inspireret til hvordan jeg vil prioritere at leve mit liv…Så jeg føler jeg er glad og jeg lever. Også selv om jeg stikker ud og ikke følger flertallet. Tak for bogen, Camille�

Mette Holmgaard:

Jeg har kendt Camille i 20 år, og set hende som et privat, hamrende passioneret og også inspirerende menneske. I sin debutbog har Camille åbent fortalt om sit liv. Det er SÅ modigt og jeg er sikker på og håber på, at bogen vil inspirere en masse mennesker til at følge deres hjerte. Tillykke med bogen, med forfatterskabet og tak for dig Camille. Vær stolt af dig selv, det har du god grund til Love Mette

Mikaela Anja Adams:

Camille hvor er din bog bare skøn, dejlig jordbær og tankevækkende!!
Fuld af åbenhed omkring alle livets aspekter ligefra den kærlighed vi møder og vores inderste aldrig glemmer, til den sprudlende energi vi kan møde og finde i vores inderste når vi mærker efter og ved og tror på at vi er på rette spor i livet… om vores værste fjende, den indre stemme som kan så tvivl om alt, hvis vi kun lytter til den og ikke stiller “skarpt imod skarpt” overfor den. Om sorger skabt af relationer vi ikke kan eller vil bryde af forskellige årsager igennem livet og den befriende følelse af at miste “dødvægt” når der bliver sagt farvel til en usund relation!!
Jeg kunne skrive så meget mere men det er ikke nødvendigt, BARE LÆS BOGEN OG MÆRK DEN INDENI!!!!
Jeg er både rørt, imponeret, inspireret, beriget og bare så glad for at min indre stemme og nysgerrighed sagde “køb nu bare den bog og læs den, for det er jo det du vil”.. Vil varmt anbefale den og den vil blive læst igen, for hvor har det været dejligt helt inderst inde at blive bekræftet i, fra uventet side, din bog… At nogle af de valg jeg har truffet som jeg har tvivlet omkring, men alligevel valgte at følge, er dem som selvom de har såret andre der hvor de var i livet, er og var dem der skulle til for at jeg kom ind på min rette sti i livet igen… At føle og mærke mig selv og finde min rigtig vej igennem livet igen.. Det føles godt, gør godt og giver godt til andre nære relationer i mit liv.�

Camilla Krath:

At læse Camilles første bog “Så få dig dog et job” var som at have en fortrolig og dyb samtale med en god veninde, som jeg ikke ønskede skulle stoppe. – nok derfor at jeg slugte bogen på 2 aftener�
Bogen er en kæmpe inspiration for mig og andre, som føler de skal leve efter “normen”, eller “burde”, “skulle” mentaliteten. Det er en fortælling om en kvinde ( Camille) som uanset konsekvensen går efter hvad der føles rigtigt i hjertet, sjælen og maven i nuet. Camilles bog er et kæmpe spark i røven for mig personligt, om at gå efter det jeg ønsker og drømmer om i nuet og skide på hvad andre tænker og mener� Bogens essens handler i høj grad også om, at alt har en konsekvens, både godt og skidt, men vi vælger 100% vejen selv og må så tage konsekvensen med�
Jeg vil anbefale ALLE at læse bogen og er sikker på at den også vil give lidt stof til eftertanke��

Anja Thybo:

Kære Camille

Tak for nogle dejlige timer sammen med dig, din familie og din livsrejse. Din bog ”Få dig dog et job” blev slugt på et par timer, og jeg har kun ros tilovers for det mod og den sårbarhed, du viser, ved at dele så ærligt ud af dig selv.

Du lukker os ind i det gode, det dårlige og det knapt så smukke, og hele tiden med en fin respekt for dem, du skriver om. Din tone og dit glimt i øjet går så klart igennem de trykte ord, og jeg får en rigtig god fornemmelse af dig som menneske… dine værdier, og dét du tror på og står for.

Du kan være meget stolt af dig selv, Camille og jeg er helt sikker på, at din bog rummer ord, som sætter mærker i hjerter og løfter i sind hos dine læsere.

Til dig, der overvejer at læse Camilles bog, vil jeg bare sige – gør det! Stemmen i bogen tilhører en klog kvinde, der lever livet med mod og højt til loftet – og den slags mennesker er det godt at hente inspiration hos.

Tillykke med bogen, Camille. Jeg glæder mig til mere fra din hånd.

Dorte Trønninge:

I fredags modtog jeg Camille Hammerichs nye bog “Få dig dog et job”.
Lørdag morgen var jeg færdig med bogen. Kunne ikke lægge den fra mig.
Det er Camilles fortælling om at turde gå sine egne vegne, uanset at alle andre synes hun skal noget andet.
Den er hudløs ærlig, varm, inspirerende og meget tankevækkende.
Jeg kan genkende så meget fra mit eget liv. Forskellen er bare, jeg ikke turde følge mit hjerte og min sjæl dengang, og endte med at blive syg af det. Havde jeg dog bare læst bogen dengang.
Læs den og bliv inspireret 

Anne Lundsgaard:

Hej Camille. Så blev jeg færdig med din bog, sent fredag aften hen mod midnat og ja, jeg kunne heller ikke lægge den fra mig 🙂 Tak for en dejlig og ærlig måde at fortælle om dit liv på, wauw  Jeg har læst mange bøger i årenes løb. Hver og en har været med til at give mig forståelse for livet. Din bog er dog særlig, da du netop tager udgangspunkt i dit helt eget liv og formidlingen derved bliver så utrolig nærværende, så man nærmest kan mærke og føle dig. Denne oplevelse gjorde det så meget nemmere for mig, at relatere til mit eget liv og forstå/føle det du skriver, så jeg kan gå videre i livet med din fortælling og blive endnu bedre for mig selv  Endnu en gang tak 🙏

Liinda Linnie Barth Hansen:

Har netop modtaget Camilles nye bog : Få dig dog et job ! og kunne simpelthen ikke lægge den fra mig  normalt læser jeg ikke så meget, men denne her måtte jeg bare læse færdig… hvor er den skøn og inspirerende, og ja genkender en masse fra eget liv, og tænker ja nu skal den bare ha gas resten af livet  Hvor er det en dejlig og ærlig fortælling og giver stof til eftertanke  Hvor er jeg glad for at du kom ind i mit liv, og ja tingene sker af en grund  Glæder mig til din næste bog, for jeg er jo også tilhænger af Networking  masser af knus til dig og held og lykke fremover 

Mona Christensen:

Boganmeldelse “Få dig dog et job” af Camille Hammerich

Jeg har læst en del bøger igennem mit liv om personlig udvikling og naturligvis også i forbindelse med mine uddannelser til psykoterapeut, parterapeut og familieterapeut, og det har været en fornøjelse til tider og til andre tider en pinsel. Derfor var det naturligvis mig en ære at blive bedt om at anmelde Camille Hammerich´s debutbog “Få dig dog et job”.

Bogen er som sådan hverken en fagbog eller en selvhjælpsbog, men i måden den er skrevet på og dens indhold, bliver den det dog alligevel i en meget lettilgængelig form.

Det var en fornøjelse at læse den, specielt fordi at den var nem at læse og ikke for højtragende i sit sprog. Camille Hammerich udgiver sig ikke for at være en ny selvhjælpsguru der har fundet de nye vise sten og hun har heller ikke hældt gammel vin på nye flasker. Det er heller ikke en intellektuel bog med svære fagudtryk som taler til forstanden.

I stedet er det en af de bøger hvor du selv bliver ramt i din egen historie ved at Camille stille og roligt, gør det som jeg mener er noget af det allervigtigste ved selvudvikling, hun reflektere nemlig over sit liv på godt og ondt og tilsætter håndgribelige redskaber hun selv har brugt og stiller dem dermed til rådighed for læseren på en fin og respektfuld måde.

Hun beskriver fint hvad det spirituelle har gjort for hende uden at presse det i halsen på læseren, men med en god afvejning af forståelse for at det som er rigtig for nogen ikke er det for andre.

Hun har lavet en bog som er meget personlig, og den måde hvorpå hun gennemgår hvad hun har oplevet i både sin barndom og i sit voksenliv, og hvordan hun har taget det med og ændret det som hun har ønsket at ændre og forholdt til de relationer hun har haft i sit liv, giver god inspiration til hvordan læseren kan gøre det samme.

Da jeg var i gang med bogen, tænkte jeg at vi alle bør skrive vores egen bog og at vi skal give vores personlige bog til de mennesker som vi møder som fortjener at vide hvem vi er helt ind til benet og forstå hvorfor vi gør som gør og hvordan vi er blevet som vi er.

I dag er omkostninger ved at trykke sin egen bog jo mere overkommelige end nogensinde, så jeg håber at Camille Hammerich har taget hul på en ny æra i selvudvikling som alle kan have gavn af. Det ville rive maskerne af mange og mennesker ville kunne mødes med forståelse og en ny dybde i relationerne.

Hun har gået hele sit liv igennem refleksivt, hvilket jeg mener at ethvert bevidst menneske bør gøre, og i stedet for at fortælle os hvordan vi skal gøre det, har hun med sin bog vist hvordan det kan gøres. Finere bliver det ikke i mit univers. Don´t tell them, show them. Sårbart og hudløst, med fokus på hendes eget ansvar.

Når du læser bogen vil det automatisk sætte din egen refleksion i gang og du kan nemt få lyst til at skrive og reflektere over dit eget liv, hvad end du ender med at udgive det som bog eller ej. Jeg kan kun opfordre flere til rent faktisk at gøre det. “Jamen, jeg har ikke tid” tænker du nok, og det er netop det som bogens titel referere til. Hvad bruger vi vores tid på i dette liv? Tager vi os tid til det som er vigtigst eller får vi tiden til at gå med at tjene penge, holde haven, fodre ungerne og stryge skjorterne? Tager vi os tid til vores processer på bekostning af bl.a. økonomi og brud på normer.

Camille har om nogen valgt sin egen ujævne vej, med en tro på det bedste og en tro på sig selv, på trods af en opvækst hvor hun var god til at gå i et med tapetet.

Camille Hammerich har valgt selv og udgive sin bog og sælger den derfor direkte til læserne. Du kan bestille den her

Lisbeth:

“Allerkæreste Camille

At læse din bog føles som at have en hjerteskærende, åben, fortrolig og hudløs ærlig samtale med en nær ven eller veninde. Den slags samtale, som fører mennesker sammen i kærlighedens og eftertænksomhedens navn. Flot bog, godt gået Camille”

Jannie Bak:

Kære Camille,

Jeg har læst din bog i liggestolen under et skyggefuldt træ i haven i dag. Den var slet ikke som jeg forventede.

Troede det var en bog om NM.

Men mine forventninger blev så bare overskygget af din faktiske historie. Du tager os med ind i dit personlige univers og selvom jeg genkender mange ting fra andre sammenhænge, så giver du, med din historie, en egen nerve som gør, at jeg med glæde læste hele bogen i eet hug.

Jeg er blevet nysgerrig på de 5 kærlighedssprog, som jeg vil læse mere om.

Jeg er blevet nysgerrig på numerologi, som jeg ellers har set som sort tale – har checket og mit tal vækker ikke genkendelse eet sted – men på et andet website ser jeg adskillige paralleller – sjovt.

Jeg blev bevidstgjort om at min kommunikationsform er mere maskulin end feminin – jeg magter ikke “at sludre og få tanker og oplevelser vendt og drejet” – jeg er, som mænd, altid klar med en løsning – og så videre . Dét er selvfølgelig en udfordring .

Bogen er en rigtig fin optakt til din næste bog, som helt klart vil gi’ mig det indhold, som jeg ser frem til. I min optik er NM en suveræn mulighed, hvis man ønsker at strikke sit liv sammen på en anden måde end den gængse – og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du – med din dejligt jordnære facon – vil være medvirkende til at få udbredt kendskabet til denne forretningsform. Du er nemlig en dejlig kommunikator og så er du ikke bange for at promovere dig selv og dit arbejde. Dét er en nødvendighed – så god vind herfra.

Min bedste anbefaling af din debutbog – den kan alle lære af at læse 

Sanne Mikaela Bazlamit:

“Natlæsning

Igår, 8 juni, var jeg til Camille Hammerich bog reception “Få dig dog et job” – nåede lige hjem til klienter kl 18 – 21.30 – træt træt

Sengetid med min nye bog

Og gæt hvad der så skete…. Jeg slugte den.
En fantastisk menneskelig beretning om at stå i livet med alle dens sværdslag, forblive være tro mod sin egen kerne. Sige stop hvor mange ville have sagt ja tak.

Camille har haft et omtumlet liv, og det har beskrevet i en nerve og sanddruelighed man skal lede længe efter.

Nogle siger “det bliver en bedstseller” – det tror jeg på – mange vil kunne finde vej og styrke ved at læse bogen. Der er uendelig meget håb og kærlighed i den.

Stort tillykke skønne powerfulde kvinde – du er til så meget inspiration.”

Kram
Sanne Mikaela Bazlamit
Livsglædecentret

 

Kathlyn Reneeh Bjerre:

Jeg har grint, jeg har smilt, jeg har haft tårer i øjnene.
Camilles bog er på en og samme tid en utrolig rørende, tankevækkende bog, om at finde sin egen lykke.
Camille øser gavmildt ud af sin livserfaring og om hvordan man finder sin indre passion trods man står i et stormvejr, og at turde gå sin helt egen vej i livet på trods.
Da jeg lukkede bogen efter have læst den sidste side, sad jeg med følelsen af have fulgt Camille – hånd i hånd, og samtidig mens det gav flashback tilbage på mit eget liv, sad jeg med følelsen af at høre Camille stemme hviske mig i øret: ”Du er på rette vej! du kan godt”.
TUSIND TAK Camille, fordi du lukker os ind i din verden der viser hvem du er, hvordan du er kommet dertil og at man aldrig skal miste modet – du er kæmpe inspiration 

 

Anne Tissot Olsen:

En smuk og ærlig fortælling om at være tro mod sig selv og finder sin passion her i livet. Men især at finde sig selv og gør det som syntes er rigtig for en selv. Der er så mange guldkorn i bogen. LÆS DEN.

 

Jannie Bak:

Kære Camille,

Jeg har læst din bog i liggestolen under et skyggefuldt træ i haven i dag. Den var slet ikke som jeg forventede.

Troede det var en bog om NM.

Men mine forventninger blev så bare overskygget af din faktiske historie. Du tager os med ind i dit personlige univers og selvom jeg genkender mange ting fra andre sammenhænge, så giver du, med din historie, en egen nerve som gør, at jeg med glæde læste hele bogen i eet hug.

Jeg er blevet nysgerrig på de 5 kærlighedssprog, som jeg vil læse mere om.

Jeg er blevet nysgerrig på numerologi, som jeg ellers har set som sort tale – har checket og mit tal vækker ikke genkendelse eet sted – men på et andet website ser jeg adskillige paralleller – sjovt.

Jeg blev bevidstgjort om at min kommunikationsform er mere maskulin end feminin – jeg magter ikke “at sludre og få tanker og oplevelser vendt og drejet” – jeg er, som mænd, altid klar med en løsning – og så videre  Dét er selvfølgelig en udfordring 

Bogen er en rigtig fin optakt til din næste bog, som helt klart vil gi’ mig det indhold, som jeg ser frem til. I min optik er NM en suveræn mulighed, hvis man ønsker at strikke sit liv sammen på en anden måde end den gængse – og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du – med din dejligt jordnære facon – vil være medvirkende til at få udbredt kendskabet til denne forretningsform. Du er nemlig en dejlig kommunikator og så er du ikke bange for at promovere dig selv og dit arbejde. Dét er en nødvendighed – så god vind herfra.

Min bedste anbefaling af din debutbog – den kan alle lære af at læse 

 

Cecilie Mouritzen:

“Wauu sikke en ære sødeste Camille� Tak fordi netop JEG har fået æren som den tredje at læse din nye bog. “Få dig dog et job”

Så ærligt og oprigtigt skrevet, du er og bliver en fighter og giver aldrig op! Dette er denne bog et sandt bevis på.
Efter sidste linje sidder man med en “Yes” følelse af, at hvis du kan så kan jeg også�
Hvad end du begiver dig ud i, motivere og beriger du folk omkring dig, til altid at følge deres mavefornemmelse og ikke gå på kompromis med den følelse�

Du er en ener! Tak for dig!”

 

Anmeldelse fra foredraget “Få dig dog et job!”:

“Deltog i foredraget “så få dig dog et job” i Horsens.
Fantastisk foredragsholder – så jordnær, ærlig og levende at høre og se på.
Jeg blev meget inspireret og der blev sat mange gode tanker igang, som jeg nu vil begynde at arbejde hen imod.
Vil glæde mig meget til at læse bogen “Så få dig dog et job”

Min bog handler om at finde sin passion i livet – og turde følge den passion. Vi skal alle have et job og for at undgå at blive syge skal vi finde et job, vi er glade for.

Den handler om hvordan jeg er blevet så modig og handlekraftig.

Den har en masse redskaber, som jeg har brugt for at forhindre at blive stresse og blive syg, bla. har jeg 7 forskellige råd, som jeg har fulgt.

Den handler om at jeg også har brugt den alternative og den spirituelle verden til at lære min krop og mig selv meget bedre at kende.

Så handler den om selvværd… Om at elske sig selv og om at turde stå ærligt frem og kunne mærke sin krop.

Bogen fortæller ærligt om min rejse – om den første halvdel af livet – en bog om at ville leve og ikke kun overleve… En bog som også forklarer hvorfor det er så vigtigt at turde bede om hjælp – inden det er forsent.

 

Jeg har en gruppe på facebook hvor du er velkommen:

https://www.facebook.com/groups/306854763169308/