Uncategorized

Det er bare noget vi leger….

”Det er bare noget vi leger….”

 

I denne måned – februar – nåede jeg en rang – som ganske få opnår i min branche.

Faktisk siges det at kun 4% når denne rang eller højere efter de er signet op.

Jeg fik rangen Diamond….

Lad mig forklare.

I network marketing arbejder man meget med anerkendelser. I stor stil endda. Af den væsentlige årsag, at det motiverer.

En anden grund er at der skal være mål. I meget i livet skal der helst være et mål. Ingen sætter sig f.eks. ind i en bil UDEN at vide hvor de skal hen. Ved at anerkende disse rangs i disse firmaer fortæller man andre, at det kan opnås og lønner ofte med en gave, ekstra bonus og en middag.

Det svarer lidt til at en kontorassistent har gjort sig fortjent til at blive overassistent.

Når man har opnået denne rang som jeg har gjort  – så har jeg også bevist at jeg er en teamleder.

Dette kommer man nemlig langt fra sovende ej heller alene til.

”Men det er jo kun noget vi leger…”

Det er jo kun en titel…

Det fortæller selvfølgelig en hel del om at man er gjort af ”det stykke stof” – at man har sat sig et mål – hold fokus og været yderst vedholdende.

”Med det er jo stadig kun noget vi leger…”

For titlen gør mig jo langt fra bedre eller mere dygtig end andre.

ALLE kan nemlig opnå præcis den samme rang og højere – hvis de ønsker det…

Men man kan ikke alene.

Og det er noget af det jeg elsker allermest ved branchen.

Jeg var aldrig nået til denne rang hvis ikke det var fordi, at der er et team som også arbejder med de produkter som jeg har valgt at arbejde med. Dette team er startet op af mig – coachet af mig – fået besøg af mig – fulgt oplæring/træning og arbejdet fokusseret.

Så INGEN kan nå en rang uden hjælp – uden at der også er blevet hjulpet – arbejdet – snakket – coachet og indimellem også snakket dybere om evt. blokeringer/begrænsninger.

”Jeg er nu din ansatte – hvad kan jeg hjælpe dig med?”

Sådan slutter jeg alle start-op møder jeg holder med et nyt teammedlem. ”Jeg står nu tilrådighed for dig og det du har brug for – indtil du selv kan…”

Præcis som på en arbejdsplads. Der får den nye ansatte også alt det hjælp der skal til for at finde kopimaskinen, få styr på programmerne der bliver brugt og meget mere…

Jo vist, jeg forventer selvfølgelig at dem jeg signer op også gør en indsats og bruger tid på at sætte sig ind i tingene – for jeg er ikke grunden til deres succes –  de skal nemlig selv arbejde for det… men jeg kan være hjælpen til deres succes.

For når alt kommer til alt – så er vi vores egen lykkesmed…

Ingen er årsag til at du ikke lykkes i denne forretning  – end dig!!!

Så nu skal jeg lege videre… for det er jo bare noget vi leger… og legen fortsætter…

Nu skal den fine kjole købes til min kommende Diamond Dinner…  skoene skal pudses og det hele skal gøres klar til at flyet kan lette til Las Vegas i marts måned.

Så skal vi lege på det fedeste resort i Henderson, lidt udenfor Las Vegas – vi skal lege fin middag og ikke mindst lege a ka feste med andre fra hele verdenen.

Jo jeg er fan… KÆMPE fan af denne branche – som udover at jeg nu kan skrive diamond og økonomisk uafhængig på mit visitkort også giver mig så mange dejlige bekendtskaber og ikke mindst oplevelser – i hele verdenen.

For det er jo alt sammen noget vi alle kan lege…

Knus

Diamond Camille

7 thoughts on “Det er bare noget vi leger….

  1. Jeg ser ikke “legen” … For at du kan blive Diamond må du nødvendigvis have en talstærk downline, der skal skabe resultaterne for dig og derfor må både du og din downline primært arbejde på at hive flere mennesker ind i organisationen fremfor at sælge et produkt.
    Jeg gætter på, at du fløjtende ligeglad med hvor meget din downline sælger til slutbrugerne, men du fokuserer kun på hvor stor volume din downline/distributører aftager og måtte de ende op med at gå r*ven med garagen/kælderen/soveværelset fyldt med usælgeligt gods, da er det deres problem.

    Du bemærker nonchalant, at alle større virksomheder faktisk opbyggede som pyramider med en chef i toppen og en masse menige medarbejdere i bunden. En skarp observation, men du glemmer et væsentligt element i denne lidt grove betragtning: De menige medarbejdere i bunden er sikret lønudbetaling hver evige eneste måned.
    75% af dsitributørerne i en organisation som din tjener ikke 5 øre – snarere tværtimod skal de have penge med hjemmefra for at få tingene til at hænge sammen.

    1. Hej Uriah
      Tak for din kommentar til mit blogindlæg.
      Titel er det jeg henføje til er “det er bare noget vi leger”. Forretningen tager jeg dybt alvorligt. Jeg skaber resultater SAMMEN med min downline og vores kompensationsplan er IKKE bygget på at vi skal “hive flere mennesker” ind i organisationen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig hvis du kunne have lyst til at se vores kompensationsplan – for så er jeg ret sikker på at du vil give mig ret i – at dette netop bygger på slutbrugeren af vores produkter.
      Kender du mig?
      Kender du MIN måde at arbejde med denne branche på?
      Nej – det gør du helt tydeligt ikke – for så ville du vide at jeg ALDRIG “hiver nogle mennesker” ind i forretningen – ej heller er “fløjtende ligeglad”. Vi skal som udgangspunkt træde varsomt med at udtale os – før vi har sat os ind i det hele, hvis du spørg mig.
      Hvor har du tallet 75% fra?
      Du nævner at disse ingen penge tjener… det tal kunne jeg godt tænke mig at få dokumenteret fra dig – men du skal gøre det fra det firma som jeg repræsenterer – for jeg kan ikke bruge andre firmaers fortid eller nutid til noget. Mit firma skal ikke stå distancen med andre firmaers kompensationsplan.
      Vi får med dette firma IKKE garagen fyldt med produkter – der gives både 90 og 30 dages fuld returret på alle produkter købt i firmaet – så din antagelse her holder ikke her – men jeg har hørt om dette fænomen – at folk ikke kan komme af med deres produkter i andre firmaer og det synes jeg, som du, er øv.
      Network marketing er en branche som ikke er for alle. Men alle kan deltage, hvis de ønsker det.
      Mvh
      Camille

  2. Det har intet med leg at gøre . Du skal arbejde benhårdt hver eneste dag for at bevare din status i organisationen og det forudsætter blandt andet, at du er nødt til skånselsløst at piske din downline fremad. MLM er som skabt til kvinder, da I alt for nemt lader sig bedrage/betage af det tågeslør af veninde-fnidder, der med ødsel hånd hældes ud over dine/jeres udspekulerede salgstaler.

    1. Hej igen Uriah

      Tak for dit skriv.

      Jeg kunne virkelig godt tænke mig at få en snak med dig. For jeg tror – jeg kan selvfølgelig ikke vide det – at du måske kan repræsenterer andres holdning til denne branche.

      Er du selvstændig skal du også arbejde benhårdt for at få tingene til at lykkes…. og ja, vil du leve af network marketing, så kommer du ikke sovende til det. Det anerkender jeg i den grad – men jeg vil under ingen omstændigheder kalde mit job med denne branche “benhårdt”. Denne branche er for mig en livsstil.

      “Piske din downline”…. jeg ville virkelig gerne høre din erfaring du åbenbart har indenfor denne branche – siden du udtaler dig.

      Og dit kvindesyn “bedrage/betage af det tågeslør af veninde-fnidder” ønsker jeg slet ikke at gå ind i – andet end at sige at de kvinder som selv kommer til mig og vil med i mit team IKKE er i noget form for “tågeslør” – de er stærke kvinder, som ønsker at arbejde med branhcen og som jeg informerer om min måde at arbejde med branchen på.

      Ved du at jeg har skrevet en bog om branchen? Mon du har læst den?
      Jeg tænker du at måske slet ikke ville have skrevet dette indlæg – hvis du havde læst den – jeg kan selvfølgelig tage fejl.

      mvh
      Camille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *