Uncategorized

Døden indhenter os…..

Døden indhenter os….

 

”Sov sødt Momse – kys Mille” står på den bårebuket som jeg har gjort klar til min elskede mormors begravelse i morgen søndag.

98,5 år. Så har man levet og oplevet en del. Tænk hvor meget hun har oplevet i disse 98 år. Fra at mælken blev leveret med hestevogn – til ingen biler i gaderne i Købehavn, til fjernsyn, computer og tonvis af biler i gaderne. ”Nu har jeg levet det jeg skulle” sagde hun til  mig en af de sidste gange jeg var sammen med hende. Mit mod til at spørge hende om der var noget hun havde fortrudt at hun ikke havde nået udeblev…. For tænk nu hvis hun havde sagt ”JA – jeg har fortrudt at jeg ikke…..” Det havde jeg simpelthen ikke kunne bære… For det er jo netop min angst i livet… ikke at nå at opleve alt det jeg ønsker…

2 lårbensbrud og en del lungebetændelser var hvad min elskede mormor havde på sin sygdomsliste – ikke noget at skrive hjem om. ”Du er hyppet af jern, Camille” sagde hun ved den sidste frokost vi spiste sammen 1,5 uge før at hun sov ind. Men var der en som var hyppet af jern – så var det hende Gyda Marie Larsen.

Syerske, mor til 5 børn, gift med snedker Jens Jørgen Larsen, som hun mødte fordi hun gik den forkerte vej rundt om søen. Arbejdede hårdt, hentede kul og mad til 7 mennesker på 4. sal i midten af København og piv aldrig. Arbejdede som en hest – både på job og i hjemmet. I mange år inden hun gik på pension var hun kaffedame på B&W i hjertet af København. Hun havde set en annonce i avisen om at de søgte kranfører. Så hun troppede op i laksko og søgte jobbet som kranfører. Fik ikke jobbet men blev istedet kaffedame i kantinen.

Hun var altid klar på en fest. Jeg mindes tonsvis af fester i deres lejlighed hvor vi børn (fætre og kusiner) kravlede under bordene og legede sammen – mens ”kagen på fod” (spiritus) og smøgerne flittigt blev indtaget. Vi hyggede os bravt – alle os kusiner og fætre…

I morgen skal hun bistættes. Derefter skal hun brændes og ud at ligge ved siden af min søde mor på de ukendtes grav. Hun nåede desværre selv måtte putte sin datter i jorden for 6 år siden. Et kæmpe chok og tab. At miste et barn bør ingen forældre opleve – det tog meget hårdt på hende. Ingen tvivl om at hun glædede sig til at komme videre og gense sin mand og datter. Om hun manglede at opleve noget på denne jord, må stå hen i det uvisse.

Det er en kæmpe sorg at miste et menneske. Og det ripper samtidigt op i sorgen og savnet til min mor at hun nu er sovet ind. Men døden indfanger os alle. Der er ingen der slipper… Og spørgsmålet er om vi med hånden på hjertet kan sige at vi vitterlig har oplevet det vi dybest set ønskede os mens tid var på jorden.

Jeg er i gang med at leve det liv som jeg ønsker mig. Og jeg gør i sandhed alt for at jeg ikke misser det jeg ønsker mig at opleve. Jeg håber at mit barnebarn vil huske at spørge mig inden jeg skal videre om jeg nu også har nået alt det jeg ønskede – jeg tror og håber at mit svar bliver; Ja, min skat, du kan tro at jeg nåede alt hvad jeg ønskede mig i livet.

Sov sødt søde Momse. Du vil for altid have en stor plads i mit hjerte. Du er på mange måde et kæmpe forbillede for mig og jeg ved at du var glad for at jeg var der til det sidste.

Jeg elsker dig Momse – kram Mille….

2 thoughts on “Døden indhenter os…..

  1. Kære Camille
    Smukt og tankefuldt skrevet. Jeg er rørt og tænker dybt indeni at din momse er kommet godt herfra og ved at dit hjerte og tanker er fuld af skønne minder og oplevelser med hende og skønne søn.
    Håber det bliver en smuk og rolig dag for du og dine kære imorgen. Kærligst Mikaela

    1. Tak søde Mikaela. Min momse kom så godt herfra. Og hun har levet et fuldt og dejligt liv. Minderne har vi altid om hende og 98,5 år er også en rum tid på denne skønne jord. Kærligst Camille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *