Kærlighedens 5 sprog (online)

“Når vi er bevidste om vores egne kærlighedssprog vil det også blive lettere at spotte og forstå andres sprog – og dermed lettere at møde dem i deres behov.”

– Camille Hammerich

LÆS ANMELDELSER!

 


  

Er din kærlighedsbeholder fyldt eller tømt?

Vidste du, at vi alle har en ”Kærlighedsbeholder” inden i os? Hvis denne beholder er tom eller meget lidt fyldt op, så påvirker det vores humør, tanker, følelser og handlinger. Dette oftest i en ganske ikke-konstruktiv retning.

Det er helt essentielt for vores velbefindende, at vi har en fyldt kærlighedsbeholder. Det er et projekt, du kun selv kan føre ud i livet. Dermed ikke sagt, at vi ikke delvist kan blive fyldt med kærlighed af en partner og andre mennesker omkring os.

Det er vigtigt, at vi i vores relationer fylder på hinandens beholdere. Lige netop her er det afgørende, at vi forsøger at møde hinanden, forstå hinanden og anerkender hinanden og vores forskelligheder. Det er her ”Kærlighedens 5 sprog” kommer ind i billedet.

 

 

Ifølge antropolog og forfatter bag teorien om de fem kærlighedssprog, Gary Chapman, har kærligheden 5 sprog. Sprog som vi alle burde have kendskab til for at kunne kommunikere bedre med hinanden.

Essensen af de 5 forskellige måder at udtrykke og modtage kærlighed på er, at vi med sikkerhed finder alle 5 sprog tiltrækkende. Umiddelbart vil der dog være et primært og et sekundært sprog i fokus for hver enkelt person.

Når vi er bevidste om vores egne kærlighedssprog, vil det også blive lettere at spotte og forstå andres sprog – og dermed lettere at møde dem i deres behov. Ved at bevidstgøre disse kærlighedssprog, har vi den helt rette indgangsvinkel til at fylde andre menneskers beholdere… så de også føler sig rummet, imødekommet og elsket.

Dette foredrag vil vende op og ned på dit liv.

KØB ONLINE FOREDRAG

 

Forskellen på selvtillid og selvværd

En aften i kærlighedens tegn vil byde på en gennemgang af ”Kærlighedens 5 sprog”, hvor vi ligeledes kommer til at snakke om selvtillid og selvværd, samt forskellen på netop disse.

Guldkorn, som du får med dig fra foredraget:

  • Gennemgang af kærlighedens 5 sprog
  • Tips til, hvordan du fylder din kærlighedsbeholder op
  • Viden om, hvordan du fylder på andres beholdere
  • Indsigt i forskellen på selvværd og selvtillid – samt, hvorfor det er vigtigt at skelne mellem dem
  • Mulighed for at spørge ind til konkrete problemstillinger og emner

Jeg glæder mig til en aften i kærlighedens navn!
Camille

Dette foredrag vil vende op og ned på dit liv, hvis du ikke allerede er bekendt med de 5 kærlighedssprog. Du kan bruge det i arbejdsrelationer, parforhold, imellem venner og i forhold til familien – altså, det kan bruges hele vejen rundt i dit liv.

KØB ONLINE FOREDRAG